Den 22. september skal jeg besøge Esbjerg Tekniske Gymnasium i forbindelse med et forløb om gysergenren i dansk hos to gymnasieklasser. Ud over klassiske fiktion- og teoritekster inden for gysergenren har de også læst flere af novellerne i Hvor skyggen falder. Jeg skal bl.a. læse op, svare på spørgsmål og holde et lille oplæg om genrens virkemidler. Ganske nervepirrende.
Jeg har kun holdt oplæsning to gange før; sidste gang var på Hovedbiblioteket i Esbjerg til Esbjerg Litteraturfestival i oktober 2008. Det gik nogenlunde, jeg var dog ret nervøs og blev lidt diffus ved et par spørgsmål. Der var omkring 30 tilhørere, mindst halvdelen folk jeg kendte, jeg ved ikke, om det gjorde mig mere eller mindre nervøs. Noget af det jeg husker bedst, skete tæt på afslutningen: Jeg havde godt lagt mærke til en midaldrende kvinde med langt, sortfarvet hår, der sad på første række. Hun sad med bøjet hoved, og håret hang ned foran hendes ansigt, så man ikke kunne se hendes ansigt. Pludselig rejste hun sig i et ryk, stirrede på mig med opspilede øjne og sagde: ''Du skal hjem nu.'' Måske en slet skjult kritik, måske var der noget andet galt.
Under alle omstændigheder må jeg erkende, at jeg blev lidt paf. Kvinden som havde siddet ved siden af den sorthårede dame, rejste sig, tog hende i armen og forsøgte at få hende til at sætte sig igen. Jeg tror, hun var den sorthårendes handicaphjælper.
Jeg regner med, at jeg kan føle mig lidt mere fri i min fremførelse på gymnasiet, i en lidt mindre formel situation. Faktisk glæder jeg mig. Men hvis den sorthårede kvinde sidder der igen, bliver jeg fandeme bange.
